ISLANDSKE SAGAER

Temaer

 

Sagaen om Gunlaug Ormstunge omhandler flere temaer. Gunlaug, som er helten i denne saga, er en mand med ære, da han kommer fra en betydningsfuld familie. Men han er samtidigt en flakkende sjæl, og derfor splittes han imellem sine følelser til Helga og til længslen væk fra Island. Han rejser, men forsøger at vinde Helga på den eneste måde han kan, nemlig ved at dræbe Ravn. Han får muligheden ved at foreslå, at de gør holmgang, og Ravn tager imod tilbuddet, fordi han også er en mand af ære:

 

(...) krævede Gunlaug sig Lyd og sagde: “Er Ravn Ønundsen her til stede?" Han svarede ja. ,,Du ved," vedblev derpaa Gunlaug, ,,at du har taget min Brud, paa hvem jeg havde Lofte, og yppet Fjendskab imod mig; derfor æsker jeg dig til Holmgang her paa Tinget efter tre Dages Frist, her paa Øksaraaholm." Ravn svarede: ,,Det er et godt Bud, som man kunde vente af dig, og jeg er færdig, saa snart du vil."

 

Da de kæmper anden gang, og Ravn behøver vand, får Gunlaug ham til at love, at han ikke vil dræbe ham, når han henter ham vandet. Gunlaug forventer selvfølgelig at Ravn holder sit løfte, fordi han selv er en ærens mand. Idet, at Ravn ikke holder sit løfte, viser det, at han har mindre ære end Gunlaug. Samtidigt kunne man også sige, at Gunlaug viser et andet og ikke tidssvarende værdisæt ved at hjælpe Ravn, når han kunne have dræbt ham da han havde chancen. Derfor dør de begge. Deres strid er her læst op:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette fortæller meget om datidens moralsæt, hvor en rigtig mand er én som ikke står tilbage for andre, men i stedet tager, hvad han vil have. At Gunlaug vælger at hjælpe Ravn, kan ses som et skifte til det kristne moralsæt, hvor man skal hjælpe hinanden, fremfor bare at udnytte sin egen magt. Gunlaug drives af sine følelser til Helga, og ikke så meget af, hvad der ville være godt for slægten. Han tænker mere på sin egen individuelle lykke end på, hvad der ville være godt for hans slægt:

 

Gunlaug svarede, at han ikke vilde rejse med. “Jo vist skal du det, min Søn,” sagde Illuge; “tag dig ikke sligt saaledes til Hjerte, at du sørger over en enkelt kvinde; lad dig ikke sligt saaledes til Hjerte, at du sørger over en enkelt Kvinde; lad, som om du ikke ved, hvad der er sket; der vil aldrig skorte dig paa Kvinder at vælge imellem.”

 

I det islandske samfund dengang var ægteskab en praktisk forbindelse mellem to slægter. Skønt både Gunlaug og Helga kommer fra gode slægter, er det ikke det, der driver dem sammen, men istedet er der deres følelser. Den individuelle lykke var på dette tidspunkt irrelevant - det var slægten, der var det vigtigste.

 

Et sidste tema er skæbnen. Thorsten føler sig truet, da han får at vide af den norske drømmetyder hvordan hans fremtid vil se ud, hvis han får en datter. Thorsten er en stærk høvding, og ønsker at have kontrol over sit eget liv. Derfor ønsker han ikke at få en datter. Ved at bede sin kone om at sætte barnet ud, forsøger han at bryde med sin skæbne, men dette kan han ikke. Han må derfor indse sin egen fejl, da han møder Helga, og tager hende med hjem igen:

 

Thorsten svarede: “Jeg kan ikke vredes på Eder over dette; og det gaar her os i de fleste Ting, at Skæbnen vil raade, og I have paa en god Maade bdet paa min Uforstand; saa godt synes jeg om denne Mø (...)

 

Så selv ikke en stærk høvding kan bestemme over sin egen skæbne i den islandske saga.