ISLANDSKE SAGAER

Fortæller

 

Sagen forsøger at fremstå som en autentisk troværdig fortælling, hvilket fortælleren forsøger at opnå gennem en meget berettende form, hvor der bliver lagt vægt på beskrivelser af slægter og enkelte scener. Sagaen indledes med en forklaring af hovedpersonernes slægter, hvorefter historien kan begynde.

 

Som et led i den berettende fremstilling er fortælleren alvidende, så fortælleren ved, hvem der er konge hvor og alt om forskellige personers slægter. Samtidig følger fortæller i en del af sagen både Ravn og Gunlaug.

 

Fortælleren i sagaen har gennem sagaen mange sidespring i form af forklaringer af personer og slægter:

 

“Over Norge regerede dengang Erik Jarl Hakonsen og hans broder Svend. Erik Jarl havde sit sæde paa sin fædrendegaard lade, og var en mægtig høvding Skule Thorstensen, THorsten Egilsens søn paa Borg, var den gang hos Jarlen, og var hans hirdmand, og stod i megen anseelse. Gunlaug og Audun Festergarm gik med fem mand (...)”(s. 31 l. 28)

 

Man får at vide, hvem der er høvding hvor, og hvilke personer der er til stede, før sagaens historie kan forsætte. Når fortælleren introducerer en person i historien fortælles først om personens slægt, før en kort introduktion af personen selv kommer:

 

“Over Svitjod regerede dengang den gang Kong Olaf den Svenske, en søn af Kong Erik Sejersæl og Skøgle-tostes Datter Dronning Sigrid hin Storrade; anseelig og stolt konge”

 

Dette viser familliens rolle i sagaen. Er man af en god slægt, er man en god mand og omvendt. Dette gælder for alle sagaens personer.

 

I denne saga fremsiger Gunlaug mange kvad. Dette bruger fortælleren til at fremstille Gunlaug som en dygtig mand, der kan begå sig blandt konger, men han bruger også nid, som er kvad brugt til fornærmelse, og på denne måde skaber han ravn som sin fjende. Kvadene i sagaen hjælper sagaens handling fremad, da de dikterer modtagelsen af Gunlaug i hans forskellige besøg. Et eksempel på et sådant kvad fra sagaen er oplæst her:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fremstillingen af sagaen sker delvist som scenisk fremstilling og som panoramisk fremstilling:

 

“Nu hengik der seks Aar, i hvilke intet af dette kom op; da red Thorsten efter indbydelse til et gæstebud hos sin Maag, Olaf Høskuldsen paa Hjardarholt (...) imedes var Olaf i samtale med andre mænd; lige over for dem paa bænken sade tre smaapiger. Da sagde Thorgerd: “hvorledes, min broder, synes du om disse tre møer, der sidde lige over for os?” (...)”

 

Den panoramiske fremstilling udnyttes så fortælleren kan springe i tid og derpå komme til det relevante for historien, der så udstiller sig i en scenisk fremstilling.