ISLANDSKE SAGAER
Klik for at slå musik fra/til
Opbygning
Gunlaug Ormstunges saga har en række spændingsmomenter, og man kan ud fra disse lave en spændingsgraf, hvor konflikterne i sagaen repræsenteres som punkter på følgende graf:
Ætten er en væsentlig del af forståelsen af det islandske samfund i oldtiden. Derfor redegøres der altid for personernes slægt, når de introduceres, så man også får at vide, hvilken status personen har i samfundet. Gunlaug Ormstunges saga er ingen undtagelse:
“Egil og Asgerds søn Thorsten Egilsen boede på Gaarden Borg i Borgefjord efter sin Fader. Han var en stor Høvding, en rig Mand, klog og sagtmodig; lignede hverken i Vækst eller Styrke sin berømte Fader, men dog var han en særdeles kraftig Mand og afholdt af Folk; han var en tækkelig Mand med hvidt Haar og smukke øjne. Hans Kone hed Jofrid, en Datter af Gunnar Hlifsen. Da Jofrid blev gift med Thorsten. Jofrid var en mandig Kvinde; hun og Thorsten havde adskillige Børn.”
Her skal læseren, eller en der hørte historien dengang, komme til at forstå, hvor vigtig denne familie er, og få en forståelse for, hvilken person Thorsten er. Den første slægt som læseren introduceres til kan generelt i alle sagaer kaldes slægt A, hvorefter en slægt B vil introduceres og interagere med slægt A. Og det er i denne interageren, at sagaen bliver værd at fortælle.
Sagaer er altid kronologiske. De vil fremstå som troværdige, og derfor inkluderer de ikke noget, som islændingene på det tidspunkt ikke kendte til fra deres liv. Sagaens handling drives frem af personernes handlinger, og synspunkterne skifter derfor undervejs fra person til person. Der kan kun fokuseres på en person ad gangen, og sagaerne har derfor parallelle handlingsforløb. De parallelle handlingsforløb markeres ved et nyt afsnit. Det ses i dette eksempel:
“Ved afskeden blev Thorsten fulgt ud med mange gode Gaver, og begav sig hjem med Helga, der nu paa Bord blev opdraget med megen Omhu og Kærlighed, og var meget afholdt baade af sin Fader og Moder og alle andre. Paa denne Tid boede Illuge hin Svarte oppe på Hvisaaside paa Gaarden Gilsbakke (...)”
Mellemslag (en blank linje) indikerer et kvad. Kvadene er en del af handlingen og de fortæller noget om hvad personerne tænker og virker som replikker.
På spændingskurven her ses nogle af konflikterne, hvor sagaen stiger i spænding samt nogle løsninger på nogle af konflikterne, hvor den falder lidt igen.
Den første store stigning er ved Thorstens drøm, hvor handlingen slås an, og en konflikt ude i fremtiden forudses.
Den anden er da Gunlaug vil gifte sig med Helga, hvor Helga ikke må. Konflikten bliver ikke bedre af, at Ravn vil gifte sig med Helga og det leder til det absolutte toppunkt på spændingskurven.
Den tredje og helt store stigning er som i mange andre slægtssagaer den sidste store strid mellem de to hovedparter fra hver sin slægt. Her mødes Ravn og Gunlaug og kæmper om Helga. Dette er sagaens klimaks og herefter falder spændingsniveauet hurtigt.
Historien slutter der med at Helga dør efter både Gunlaug og Ravn er døde pga. deres kamp.