ISLANDSKE SAGAER

Perspektivering

 

Ud fra Gunlaug Ormstunges saga, kan det konkluderes, at den islandske saga var centreret omkring slægtens ære, frem for individet. Det essentielle ved slægtsagaerne og denne saga-tid var altså respekt, som kun kunne opnås med æren i behold. Individet er en del af noget større gennem slægten, og det er således individets handlinger, der afgør hvordan ens slægt får oprejsning og modsat.

 

Teksten kan perspektiveres til Ravnkel Frøjgodes Saga, hvor der på samme måde opstår en konflikt mellem to slægter, som i sagaen med Gunlaug som helt. Modsat Ravnkel findes Gunlaug dog mere sympatisk og kompleks, da Gunlaug handler på familiens ære og respekt og på den måde former den endelige og sørgmodige slutning, hvor Gunlaug lader sit liv. I fortællingen om Ravnkel ses Ravnkel som en klassisk og handledygtig helt, en viking. Da Ravnkel vil generobre sin jord dræber han Sams bror, Øjvind. Ravnkel er altså interesseret i at ramme individet, men da saga-tiden finder sted, hvor man er centreret omkring slægtens ære, rammer Ravnkel altså hele Sams slægt.

 

I Ravnkels Frøjgodes Saga bevæger man sig langt væk fra de gængse normer for moral og etik, hvilket er med til at danne den heltemodige profil. I de islandske sagaer handler det således om de personlige værdier såvel som den perfekte facade. Ravnkel ender med at dø af en sygdom som en gammel mand. Han ender altså op med at være sejrherre, modsat Gunlaug der ses lidt mere ned på, da han faktisk vælger æren over den fagre Helga og på den måde mister lidt af sin heltemodige profil.

 

Forskellen på den handledygtige Ravnkel og den komplekse Gunlaug er altså tydelig. Men det er lighederne absolut også, da man ikke er i tvivl om det essentielle i begge sagaer, nemlig familiens og individets ære.